Wow - wow!
En super dag i forening, hvor danskere og svenskere i fællesskab skabte en fantastisk dag i floorballsportens tegn. 1.023 tilskuere ligeligt fordelt fra begge sider af sundet oplevede en medrivende fight i Helsingør-hallen mellem FC Helsingborg og AIK om vigtige point i superligaen. Kampen sluttede 4-2 til FCH i en kamp, hvor alle scoringer lidt utraditionelt faldt i sidste periode, hvilket bidrog til en endnu intens oplevelse.
Dagen startede med KidzLiga, hvor 35 børne- og ungdomshold dystede på 4 små baner i den ene hal, mens der blev afviklet en U13-turnering i den anden hal på fuld bane.
Hallerne sydede og boblede af god energi, kammeratskab og lysten til at bevæge sig - og fremfor alt at have det sjovt i kampen om mål og oplevelser.
Foreningsidræt kan noget! Det er nærværende, hyggeligt, socialt og engagerende - og det træner små medborgeres kompetencer indenfor mange forskellige facetter af livet.
En event som denne motiverer og inspirerer ikke kun på den korte bane.
Se nyheden her om Helsingør FTs U9 drenge, der i 2015 mødte FCHs stjerne Linus Nordgren, og hvad der siden er sket.
Tak til alle deltagerne, publikum, sponsorer og til de rigtig mange frivillige, der var medvirkende til at denne unikke event for 7. gang blev en succes :-)
Spil selv i Helsingør Floorball Team
I Helsingør Floorball Team har vi over 15 hold og alle er velkommen til 4 gratis uforpligtende prøvetræninger læs mere her helsingorfloorball.dk
Værd at vide....
Sverige er verdensmestre og med over 125,000 aktive spillere i 1,000 foreninger er floorballsporten den største indendørs idræt. I Danmark er floorball nået til omkring 10.000 spillere i 160 foreninger. Floorball får i disse år massiv støtte via ”Bevæg dig for livet”, hvor DGI og DIF kanaliserer millioner af kroner til idrætsgrene, der kan motivere danskerne til mere bevægelse i hverdagen. En af de foreninger, der netop gør dette, har vi i Helsingør.
Helsingør Floorball Team har været godt 30 år på banen og er i fuld vigør med godt 200 medlemmer fordelt på 14 hold fra 5 år til 73 år. Højst rangerende hold spiller i herrernes 1. division. Helsingør FT engagerer sig lokalt med stor passion. Fx gennem floorballforløb for kommunens SFO’er og daginstiutioner, skolefloorball-turneringer, MotionsCups, FamilieFloorball og samarbejde med Ældresagen og ”Rigtige mænd”.
Formand for Helsingør FT Nanna Borup Johansen: ”Det er 7. gang vi står for denne type samarbejde med FC Helsingborg og det gode samarbejde har endda resulteret i at flere af vores ungdomsspillere har trænet og spillet kampe for FC Helsingborgs ungdomshold – til fælles udbytte. Vi håber med superligakampen af synliggøre eliteidrætten til at styrke breddeidrætten til glæde for flest mulige medborgere og den generelle sundhed. Eventen skal give et ordentlig skud energi og inspiration til dansk floorball, så den kan blomstre endnu mere lokalt, regionalt og nationalt.
Det sundhedsfremmende element i vores sportsgren er dokumenteret af Center for Holdsport ved Københavns Universitet. Senest har et forsøg med MotionsFloorball hos mænd 60Plus gennem 12 uger vist en konditionsfremgang på 34% i gennemsnit, slutter formanden.
Verdens hårdeste slagskud er målt til 205 km/t. En bold vejer 23 gram
International Floorball Federation har 70 medlemslande og estimerer at floorball udøves af godt 3 millioner mennesker i 2023
VM for herrer i floorball 2022: Sverige, 2: Finland, 3: Tjekkiet, 4: Schweiz. Danmark sluttede som nummer 10
Historik - Superligakampe i Helsingør-hallen (12 mål i snit/kamp)
2023 FCH mod Jönköping 6-7 (1.120)
2019 FCH mod Storvreta 2-8 (1.183)
2018 FCH mod Thorengruppen 9-5 (1.243)
2017 FCH mod Linköping 9-5 (1.137)
2016 FCH mod Pixbo Wallenstam 8-4 (1.310)
2015 FCH mod Warberg 5-4 (1.307)